Specialtilbuddet i Nysted

Målgruppen er borgere med Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF) og lignende problematikker, som vil profitere af ændringer i hele den specialpædagogiske planlægning. Der er tale om en mindre gruppe borgere for, hvem det er problematisk at trives i store og/eller blandede miljøer.

Borgere med ASF og lign. kan samtidig have andre handicap, eller udviklingsforstyrrelser. Det kan f.eks. være OCD, Tourette syndrom, ADHD mv. Generelt er der vanskeligheder inden for tre områder; forestillingsevne, kommunikation og socialt samspil.