Den Økologiske besøgsgård
Her arbejdes med husdyr og jordbrug, så her er der jord under neglene og møg under gummistøvlerne og duften af store dieselmaskiner.
Dyreholdet på gården består for størstedelen af kødkvæg, grise og fjerkræ. Men andre dyr som får, geder, heste og æsler indgår også i bestanden.
Fodring, pleje og pasning er derfor en stor del af arbejdet på Gården.
På vores marker dyrker vi foderet til dyrene. Arbejdet med at passe afgrøderne, så og høste foregår alt sammen på økologisk vis. Gården råder over en del maskiner, som anvendes i hele driften.
På hverdage kan både private og institutioner bestille gratis rundvisning, ligesom man alle ugens dage selv kan gå rundt på Besøgsgårdens område. Derfor kan man også blive beskæftiget med forskellige service opgaver omkring denne aktivitet, som bl.a. indbefatter pasning og pleje af en række af gårdens mindre dyr. I dette dyrehold har vi kaniner og marsvin, gårdkatte samt fugle i voliere





